Produktudvikling med udgangspunkt i kundeadfærd, værdier og normer

EtnoVision giver indsigt i forbrugeradfærd og arbejder med innovation og produktudvikling med udgangspunkt i forbrugernes behov, ønsker, værdier og handlinger i den kontekst, de indgår i.

Med en antropologisk tilgang handler det i høj grad om kundedialog frem for spørgeskemaer og statistik. Den dynamiske interviewform gør det muligt at komme i dybden med den konkrete problemstilling – og du får svar på spørgsmål, du ikke vidste, du skulle stille. Her begynder innovation.

Eksempler på spørgsmål, som Etnovision besvarer for din organisation, er:

– Hvorfor køber mine kunder mine produkter?
– Hvorfor køber de ikke flere produkter?
– Er de tilfredse med mine produkter?
– Hvordan bruger de mine produkter?
– Hvordan har de købt mine produkter/hørt om mit firma/produkter?

Herunder også kundetilfredshedsundersøgelser med fokus på eksisterende og tidligere kunder, og markedsundersøgelser med fokus på potentielle kunder samt produktudvikling.

Kundeundersøgelse og udvikling hos Råd og Dåd

Råd og Dåd er en socialøkonomisk virksomhed, der bl.a. beskæftiger mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomheden dyrker økologiske grønsager, som de bl.a. leverer i kasser som en abonnementsordning til deres kunder. Her kan du se mere om Råd og Dåd og deres mange andre aktiviteter.

Virksomheden ønskede at lave en undersøgelse af nuværende og tidligere kunders tilfredshed med grønsagsabonnements ordningen. Dette udførte jeg gennem interview med en antropologisk tilgang, som ikke kun gav Råd og Dåd indblik i kundernes tilfredshed med ordningen, men som også gav potentielle muligheder for produktudvikling og forbedret kommunikation med nuværende og potentielle kunder.

Sådan skriver Råd og Dåd om vores samarbejde:

Mette samarbejdede med den socialøkonomiske virksomhed Råd & Dåd ved Attrup i 2016. Den væsentligste arbejdsopgave var udarbejdelse af en større kundeundersøgelse. Mette løste opgaven til vores fulde tilfredshed. Mette har en sikker analytisk evne, var meget hurtigt til at forstå nogle af de grundvilkår der kendetegner en socialøkonomisk virksomhed. Mette kom med gode, velargumenterede forslag til forbedringer af kunderelationer samt generelt produktudvikling. Mette gav os meget gode og brugbare råd omkring kommunikation af vores kerneprodukter. Mette var hele vejen igennem meget grundig og vi fik “fuld valuta for pegene” og mere til. Vi vil gerne give Mette de aller bedste anbefalinger. Med venlig hilsen Jenny Hviid, projektleder, Råd & Dåd

Har I brug for at få lavet en kundeundersøgelse?

Har jeres virksomhed brug for at få en dybere indsigt i jeres kunders adfærd, normer og værdier evt. gennem en kundeundersøgelse som denne? Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer med produktudvikling, kommunikation eller andet med udgangspunkt i jeres nuværende, tidligere og/eller fremtidige kunder.